Nærende Nærvær

Jeg har en teori, som jeg kalder NærVærs teorien ~ teorien er at nærvær gør ting tydeligere, og dermed skaber en dybere oplevelse af det som vi (bevidst eller ubevidst) vælger at være nærværende med. Fordi nærvær naturligt folder helheden mere ud og gør detaljerne tydeligere.

Alting eksisterer hele tiden i sin helhed, men det er dybden der gør at vi kan se mere af den helhed ~ og dermed ligner det at noget vokser sig større i vores virkelighed, fordi det får mere plads.
Jo mere nærværende vi er med noget ~ jo mere vi kan se af det og jo flere oplevelser kan vi se det i.

Det skaber en oplevelse af, at det vi er nærværende med gror. Uanset om vi er nærværende med det vi ønsker eller ikke ønsker ~ det er op til os, at tage ansvar for vores NærVær.

NærVær er den egenskab i alle mennesker, som guider hvad vi er dybt opmærksomme på i livet ~ og dermed hvad vi lukker dybt ind i vores indre tilstand og vaner.

NærVær er noget af det vigtigste vi kan lærer og blive bevidste om, hvis vi ønsker at have indflydelse på hvordan vi har det ~ og hvis vi ønsker at forstå hvordan vi kan samarbejde med vores indre tilstand.

Jeg plejer at sige, at energi altid nærer det som vi retter energien imod. Og som mennesker retter vi vores energi/indre tilstand mod noget, ved at fokuserer på det og være nærværende med det. Ved at bruge meget opmærksomhed på det.

Så Nær og Vær det du ønsker, for det vi er og fokuserer på, det oplever vi dybt.
Så Nærvær det du ønsker.

Vi har så meget power til at forme vores oplevelse af livet og tage ansvar for hvad vi lader fylde meget ~ og hvad der gerne må eksisterer, men som vi vælger at sætte nogle grænser for 🌱

Alt kærlighed
~ Lotus

#VibrationelPsykologi
#NærVærsTeorien
#NærVær
#Teori